Når du booker via Carrentals, kan du inkludere følgende dækninger:
- Basisforsikring
Basisforsikringen omfatter CDW (skadesforsikring) og TP (tyveriforsikring) med selvrisiko.
- Zero Excess
Her har du ingen selvrisiko. Eventuelle skadesomkostninger overtages af det lokale udlejningsfirma.
- Selvrisikodækning (mest populær)
Her har du en selvrisiko hos det lokale udlejningsfirma, men denne selvrisiko er beskyttet af Carrentals. Hvis der sker en skade på udlejningsbilen, betaler du i første omgang selv skadesomkostningerne til det lokale udlejningsfirma (op til selvrisikobeløbet). Efter endt lejeperiode kan du anmelde skaden til Carrentals for at få disse omkostninger refunderet igen.
- Udvidet dækning
Udvidet dækning betyder, at ovenstående dækning udvides til også at omfatte bilens glas, dæk, tag og undervogn. Det skyldes, at disse ting ikke er dækket som standard i de ovenstående dækninger.
- Breakdown Cover
Dækker omkostninger i forbindelse med vejhjælp. Du skal først selv lægge ud for disse omkostninger, og derefter kan du anmelde et krav til Carrentals efter endt lejeperiode for at få disse omkostninger refunderet igen.
Højden på selvrisikoen og depositummet kan variere fra tilbud til tilbud og fra udlejningsfirma til udlejningsfirma. Disse oplysninger kan altid findes i lejebetingelserne for det tilbud, du ønsker at booke. Du kan finde et link til lejebetingelserne nederst på bookingsiden, når du har åbnet et tilbud.